TARVELIGE TAGETES......

- at konfrontere sine fordomme

 Tagetes linneaus 60-70 cm høj

Som barn afskyede jeg lugten af tagetes. De mindede mig om min gamle, og noget utilnærmelige morfar. Som ung syntes jeg bare de var `for meget´ og symboliserede al den konformitet og forstokkethed man i teenageårene forsøger at tage afstand fra. Senere udviklede det sig til overbærenhed og hovedrysten af de folk der som han, praktiserede rækkerne af fløjlsblomster langs hækkanten mod gaden for på den måde - helt åbenlyst - at udstille den dårlige smag.

  

Blandede sorter i et 3 mdr. gammelt `køligt´ staudebed til TV.

En dag, blev jeg helt uforberedt konfronteret med ovenstående fordom og tidligere tiders forudindtagethed, da jeg som tv-vært og tilrettelægger på et haveprogram, blev opfordret til at arbejde med nogle af mine `have-hade-motiver´. Argumentet var, at det ville blive godt tv og samtidig kunne jeg slå to fluer med ét smæk: de tarvelige tagetes og min let fnysende holdning til farven gul.

 

Skaktern i mit parterrebed af persille og appelsintagetes ved Glasmuseet Ebeltoft

foto fra: http://havehyrden.blogspot.dk/

Jeg havde god hjælp af gartnere og havefolk der vidste meget om meget af det jeg var novice i, bl.a. tagetes, og hurtigt havde vi bestilt alt hvad der adlød søgeordet tagetes, på alverdens websider.

 Tagetes linneaus/ frø hos http://www.sarahraven.com/

I løbet af den følgende sommer, udfoldede der sig en plantegruppe for mig, og af en verden jeg ikke havde forstillet mig eksisterede. Der var tagetes i alle afskygninger med små limegule blomster, der var fyldte små og store blomster fra mørke rustfarvede til skrigende orange og der var kompakte og løse vækstformer, fra nærmest krybende til godt 1,5 meter høje buske, på bare en enkel sæson. Jeg indrømmer at jeg ikke elskede dem alle, men mine fordomme fik et ordentligt solidt og sundt spark der manede til eftertanke.

 

 Et varmt bed med et udvalg af de ca. 55 slags tagetes der findes

Under forberedelserne besluttede jeg at fylde hullerne i de helt nye staudebede ud med de mange forskellige tagetes, uden hensyn til farverne indbyrdes, men i flader og således at der ville komme en variation i højderne. 

Jeg ved det måske er barnligt! - ja lettere upassende for haveinteresserede og noget der nærmer sig Søren Ryges univers, at vise noget sådant på tv. Men mit ærinde var ikke at bekræfte hverken mine seere eller mig selv. Nok nærmere at "gå imod den gode smags tjeneste" og risikere noget, i håbet om at der under denne plantekategori kunne findes noget ukendt og få en ny viden om noget der ikke blot var uskønt, men mere nuanceret.

 Et blandet bed af urter, grøntsager og blomster. Det er velkendt for de fleste at tagetes har en positiv indvirkning på "træt jord", og at dyrkningsforholdene forbedres væsentligt efter blot en sæson med tagetes som vekselafgrøde.

Det er tankevækkende, at der males så mange uheldige billeder af solnedgange.  Måske kan det være fordi kunstneren er alt for forelsket i motivet og forhippet på at projektet skal lykkes, at han eller hun ikke formår at gengive det sete i samme nøgterne udgave som `den skaldede virkelighed´? - Og måske ville det være en idé, at vende sig mod et nyt og anderledes motiv, og male møddingen, for en kort stund, at slippe jagten på skønheden, og se hvad der sker.

At tilbede det smukke og hade det grimme 
er umodent.

Yanagi


Ps: 1000- tak til alle, af jer faste læsere, der sendte mig de flinke kommentarer i forrige indlæg.