THE WORLD´S MOST INFLUENTIAL GARDEN MAKERS

Min bedste havebog er `The Garden Book´ fra PHAIDON, udgivet første gang i 2000 og som er en sammenfattende oversigt over de 500 mest indflydelsesrige havefolk i hele verden fra 2000 før vor tid og til i dag. En enkelt side med et stort foto er tildelt hver mand/ kvinde og med en kort beskrivelse af det karakteristiske ved personens øvrige anlæg øverst. Med fremhævet skrift oplistes en række kollegaer som vedkommende har fællesskab med, på tværs af tid og kontinenter. Det er ikke svært at finde sine egne helte i bogen og  samlingen af værker giver et fint overblik på hvor rig og mangfoldig en kultur haver er, og altid har været.

På Beverly Peppers opslag, ser man hendes keramiske, blåglaserede borduresten som et markant spiralformet linjeforløb omkring en forsænket grusplads i en lund af opstammede træer.

Chris Parson er ikke egentlig haveskaber, men landart- og installationskunstner, der bruger gamle haver til sine eksperimenter. Her har han trukket et lærred på en tværpind i koncentriske cirkler der mødes i en spiral i midten på en bowlinggreen i Aylesbury. Chris opdagede teknikken ved et tilfælde. Billedet er taget fra en trækrone i nærheden og findes kun på papir, da solen dræber motivet når duggen fordamper.

Spiralen som idé, er et gennemgående tema i både videnskab og kunst, fra nautilens matematiske grundstruktur udregnet af Fibonaci til C.Th. Sørensens lettere infantile forslag til en vedbendbeklædt spiralformet mur i en gårdhave ved Sygeplejerskernes Hus i 1931. Det blev aldrig rigtigt til noget, men idéen fejlede ikke. - Modernismens landskabsarkitekter har da heller ikke holdt sig tilbage for at brug spiralen som forlæg til anlæg, lige så flittigt som ellipsen er blevet et ikonisk adelsmærke for mange.

Jeg var selv i mange år optaget af spiralmotivet som et dekorativt stregmotiv, i forsøget på at opløse en keramisk form...

 og for ca. 10 år siden blev jeg bedt om at lave en TV-have, der kunne udvikle sig hen over mange år. Valget faldt igen på spiralen. En stor hækskulptur blev plantet, men der kom desværre aldrig indhold i den. Nu står den der så, som en stærk grundstruktur, et rent spiralmotiv af planter ved DR i Århus.
Der hvor de eksisterende træer står, er der skygge og det ville være oplagt til en skovhave med bregner og andre skyggetålende vækster. Ude i lyset er der mulighed for at dyrke grøntsager og blomster. Hullerne i hækken gør det muligt at komme ind fra forskellige sider og bevæge sig rundt i anlægget som det passer bedst og langs indersiden af spirallinjen kan man gå en tur hele vejen rundt i spiralen fra yderst til inderst, uden at blive afbrudt.

 

Selvom haven ikke bliver udnyttet med dyrkning af planter, så er DR´ gartnerstab flinke til at holde hækkene fint klippede. Måske de venter på at nogen skal komme forbi og fylde det ud med haveeventyr?

FROM THE BEGINNING

 Forleden fablede jeg om vigtigheden af skitser. Ud over at mange af dem kan være interessante at se på, så kan de også være et redskab i en kommunikationsform. Skitserne her, blev til undervejs i en samtale med et par, der var i gang med at få lavet en tilbygning i baghaven til et gammelt murermesterhus. Her er der en smuk udsigt imod sydvest ud over vandet. Det skraverede felt er det gamle hus og det u-skraverede, tilbygningen med fladt tag.

 Under samtalen blev jeg nødt til at involvere parret i at det ikke var den nemmeste bygningsplacering på grunden, i relation til en smuk have, fordi facaden havde retning, skråt ind i skellet til naboen. Dernæst tillod jeg mig at foreslå nogle større og flere vinduer i stedet for de almindelige dannebrogsvinduer med murbrøstning under.

Jeg trak et par hurtige streger der dels respekterede skellet og dels havde en pianoformet facade, med retning mod udsigten og parrallet med grundens sydøstlige skel og i relation til grundens aflange form og retning mod vandet. Og ikke mindst: en glasfacade så hele landskabet, haven og udsigten kan nydes, - også i siddende stilling.

Jeg er ikke bygningsarkitekt, og man skal vare sig med at blande sig i andre fagfolks arbejde. Men jeg har efterhånden trænet mit rumøje så meget og stoler på det, når det begynder at vibrere og flimre. Siden lavede jeg en hurtig skitse til dem over huset og foreslog dem at tage det med ved næste byggemøde.

For et par dage siden fik jeg så de endelige tegninger, der har været igennem arkitektens hænder nok engang og med tak for hintet om en anden facadeform. Det har nu vist sig, også at løse de indretningsmæssige problemer der var.

Nu er opgaven pludselig interessant igen, fordi huset vedkender sig formen og retningen på grunden og landskabet der ligger udenom haven. Nu kan jeg tegne videre på en have der bliver en forlængelse af huset og som forholder sig til landskabet. Situationen viser nok engang, hvor interessant det er, at være med fra begyndelsen.

 

 

BRANDTS HAVES VENNER

 

 

I 2005-6 udtænkte og producerede jeg en TEMA-lørdag på DR2, som det hed den gang - med titlen `HAVER i 100 ÅR´. Introduktionen til udsendelsen var G.N. Brandt´s have ved Ordrup Kirkegård, som regnes for et væsentligt og - en nærmest ikonisk havetype for det udtryk og indhold, der findes i mange haver i dag. Kunsthistorikeren Lulu Salto Stephensen viste rundt og fortalte om dens idé og planter og undskyldte nu og da, den omsiggribende ukrudt. Dette afstedkom en reaktion fra fagfolk, der beskæftiger sig professionelt med havekunst og havekultur, og resulterede i oprettelsen af en forening af interesserede og `Brandts Haves Venner´ var en realitet. Foreningen tæller over 100 medlemmer i dag og der er stadigvæk åben tilgang for nye interesserede. Informationen foregår på facebook, hvis man er med på den, og ellers får man ind imellem tilsendt informationer på mail. Der er udgivet en folder om haven og stadig flere besøger stedet.

I dag er en aktiv gruppe af frivillige i foreningen med kompetente fagfolk i spidsen, ihærdigt fokuserede på at renovere, opdatere og finde frem til havens oprindelige spor. Hensigten er, at få haven fredet, så vi bevarer den for eftertiden. Det er da også en havetype, der er vigtigere end nogensinde for os at erindre, og lade os inspirere af, - og helt sikkert en væsentlig havemarkør for eftertiden. G.N. Brandt var en kendt havearkitekt, også ud over landets grænser, selv om han ikke ville betegnes som sådan, men tituleres som gartner. Han var den første, der underviste på Kunstakademiets landskabsafdeling, han skrev artikler og bøger både på dansk og tysk. Som anden generation af en gartnerfamilie, gartnerlærling og et studie som cand. phil fra Københavns Universitet, var han godt udstyret med en funktionsanalytisk tilgang til arbejdet med haver. Brandt stod da også for udformningen og anlæggelsen af mange fine, både offentlige og private haveanlæg. I 1914 påbegyndte han anlæggelsen af sin egen private have ved Ordrup Kirkegård, hvor han var ansat som kirkegårdsforvalter, og den blev en slags laboratorium for ham selv, i sit arbejde på at udtænke en ny havetype til det moderne menneske. Folk med haver, der også har andet at se til, end at gå og luge og klippe ned, hvorfor den stadigvæk kan være til inspiration for mange, både amatører og professionelle.

 Brandt udtænkte et fempunktsprogram for den kommende have, og formålet med den, er stadig lige aktuel:

1.      Haven skal være billig i anlæg – (haven behøver ikke at være kostbar og smukt anlagt, den vokser sig smuk)

2.      Haven skal være let at vedligeholde – (i erkendelse af at kun en mindre del af haveejere har tid ,lyst og energi til at sætte sig ind i den forståelse og den pasning en have kræver)

3.      Haven skal være brugbar – (dens formål er rekreation, bestemt af siddepladsernes værdi til bl.a. hvile og med havens gulve af græs som nærmeste og tætteste kontaktled til naturen)

4.      Haven skal være legetøj – (en have skal tilfredsstille ejerens ønske om at samle planter, og haven må kunne tåle, at der forandres og laves om i den.)

5.      Haven skal tilfredsstille blomsterglæden – (de fleste haveejere nærer ”den primitive, næsten sensuelle Glæde ved brogede, prangende Blomster. Denne glæde er sund, i den er intet Snobberi”)

 

Her kan du følge med i en lille film fra Brandts have eller på

facebook.
 

 

Litteratur der bl.a. omhandler Brandt´ havekunst:

”Tradition og fornyelse i dansk havekunst” af Lulu Salto Stephensen

”Fantasiens have” af Malene Hauxner

 

Kontakt Brandts haves venner for medlemskab: brandt@havensvenner.dk

FOREDRAG - MINE BEDSTE HAVER

 

Onsdag d. 25. marts kl. 19.00, holder jeg foredrag i Bårse Samlingshus på Sydsjælland, hvor havekredsen har inviteret mig. Det skal handle om flere forskellige haver, større og mindre og forskellige havetyper, som jeg har tegnet, dels for min familie, dels for mine kunder. 

Jeg holder meget af at formidle havestoffet i tale og samtale. Men et billedforedrag har også den fordel at man kan illustrere hvad man mener; hvad man har gjort, hvad der er lykkedes og hvad der blev en fiasko. Samtidig skal man være på dupperne så tilhørerne på de bagerste rækker ikke falder i søvn.

For de fleste kender stemningen; mørket, stilheden og lyden af monoton talestrøm og det tunge åndedræt fra den nærmeste tilhører i salen, der gik kold få minutter efter at lyset blev slukket.

Et billedforedrag om haver, må derfor være lige så dynamisk i sit tema og idé, som når man tilrettelægger en have i udformning og indhold. Som tilhører skal man pirres, - der kan veksles imellem alvor og humor, seriøsitet, refleksion  og gerne en pæn portion selvironi.

Man må vise plantesammensætninger og plantearter, der ikke så ofte er set før, for at stimulere og inspirere og fortælle hvorfor de er valgt.

 Emnet skal vinkles set ud fra overordnede strukturer og helheder så man får fornemmelsen af hvor og hvad det handler om i grove træk, og som veksles med fokus og stimulans igennem detaljereringer og nærbilleder, der også sætter næsen i sving.

 Årstiderne i haven er vigtige at illustrere i et billedforedrag, synes jeg. Mange kæmper en indædt kamp for at styre havelysten her på slutningen af vinteren, og den praktiseres af indtil flere godtvejrs-gartnere, som kun "kommer i haven" via den digitale fotosamling af sidste års forårs- og sommerhaver. Derfor har man også som haveformidler et ansvar for de 5-6 måneder der ligger udenfor den periode hvor der ikke er blade på træerne og som mange ikke finder særlig interessant.

 Haveforedraget handler også om farver ud over grønt og brunt. Og det handler om mænd og om kvinder, og om deres forhold til haven og hinanden og som kan give skærmydsler, men hvor kvinden for det meste løber med sejren når det kommer til at bestemme.

 Haver afspejler på den måde, hvem der er ejeren her og kan således blive et portræt af det eller de mennesker der har anlagt den og passet den, ligesom den kan blive et sindbillede på ægteskabet og balancen imellem det feminine og det maskuline. Hvis der er en sådan?

Æstetiske overvejelser i magasiner; "sådan får du det til at se godt ud" og "snup eller stjæl stilen selv" er som hovedregel mere interessant for kvinder end det er for mænd, der i langt højere grad finder det spændende at få planterne til at gro, finde navne på specielle sorter og at bekæmpe sygdomme. De billedbårne livstilsmedier illustrerer primært, hvorledes vi skal gøre, for at få det til "at tage sig ud", frem for at få det til at blive sundt. Og det hjælper vi gerne med, landskabsarkitekterne, havearkitekter, havedesignere, havetegnere, haveskribenter, havestylister og producenter af haveaccessories og alskens havetilbehør og hvad vi ellers kan finde på at betegne os selv som?

Der er selvfølgelig dem, som vil betakke sig for at få en havearkitekt indenfor havelågen. Det forstår jeg godt, - så langt, at den havearkitekt der ikke har forstået at arbejdet med andres haver er bundne opgaver, betinget af begrænsninger og muligheder, - ja han eller hun kan give problemer og dårlige oplevelser. Jeg ville selv føle det grænseoverskridende at komme hjem fra et forlænget weekendophold og opdage at hokus-krocus eller Have Haves havde hærget i min have.
Modsat kan det også blive en dårlig oplevelse for både haven, kunden og arkitekten, hvis ejeren har bildt sig selv ind, at haven skal være på en helt (efter hans hovednormer) forudbestemt måde og at arkitekten blot skal trække stregerne på papiret med ført hånd.
Haven bliver kun et vellykket projekt, hvis planterne er rigtige ift. jorden og omgivelserne, hvis den er et naturligt bindeled mellem huskroppen og udearealerne og rammer bygningen ind og det man muligvis kan se udenfor haven. Og sidst men ikke mindst; haven skal have fået en identitet, der er båret af idé lige så meget som af planter, og hvor ejerne føler sig hjemme og tilpasse og kan lide at pleje og udvikle den, så den får karakter. Og det opnår man ikke ved en have-make-over, der ordnes en onsdag aften mellem kl. 18 og 20.

Men det er klart at have- og landskabsarkitekter har signaturer eller sætter fingeraftryk, der adskiller dem fra hverandre og som gør at man kan se forskel på haveanlæggene, fra arkitekt til arkitekt. Det er bl.a. også derfor man kontakter en sådan og derfor man skal sørge for, at vælge den, der føles rigtigst.

"Mine bedste haver" er en titel og et tema og således også en lille provokation. De er jo ikke mine haver alle sammen. Men dem der er lykkedes, lægger jeg gerne navn til og de kombinerer den overordnede idé og forstærker stedet og omgivelserne, med de planter der gror der, og hvor jeg kan se at ejerne vokser, og sammen med haven, lever livet i den.

Størsteparten af billedserien her, optog jeg i morgensolen, da rimfrosten ikke helt havde sluppet sit tag i vores have og hvor tankerne om haveforedraget kunne få frit spil.

 

"Good design without plants is boring, but

a plant collection without design is dull"

 

L.A.FOX