Store planer i Salling

I forgårs besøgte jeg et ægtepar nær Mors, der er i gang med at realisere planerne om en ny firlænget gård i minimalistisk stil. Foreløbigt med et stuehus som de gamle længehuse, men højt og kasseformet.

Huset i landskabet

Landskabet i huset
Stuehuset står som et markant objekt i kontrast til Sallings bløde landskab, hvis fjordvands spejlende overflade er eneste ekko til de store glasfacader. Landskabet bliver på det nærmeste "suget" ind i huset og fungerer som store gulv- til væg-malerier med det sallingske landskab som motiv.

Så her må man, som havearkitekt holde tungen lige i munden, og ikke spolere det hele. Men de strenge krav, grundet kystlinjen, forhindrer da også eventuelle plantefreaks i at rejse skov på steder som her. Så man må arbejde med en lille smule terrænrgulering, lidt fast udendørs gulv og som forslag; måske et ydmygt hegn lige udenfor vinduerne, så fårene eller de islandske heste ikke slikker op ad de store ruder når de går forbi derude og skaber dynamik og perspektiv i landskabet. -
Det kan blive et levende billede, med levende aktører, hvor det levende landskab med det nordlige levende lys, de levende skyer og solnedgangen spiller hovedrollerne.


En midlertidig vej ned til den nye gård med stuehus. De tre udbygninger mangler endnu


Den plane flade hvor de tre udlænger skal rejses og danne fire sider som ramme om en ny indelukket gårdhave.Til venstre ses den oprindelige gård som snart bliver revet ned.
Inde i det der engang bliver et afsondret gårdrum hvor omverden ikke eksisterer, skal der etableres en rigtig have med træer, vand, hækstykker, blomster etc.
det man med et fint ord kalder en gardino segreto. Ønskerne er også, at der som integreret del af udbygningerne, rejses et orangeri.

Men i første omgang er det veje, terrænreguleringer og logistik for ankomst etc.


Den brede pensel!!
Det er dansk, det er smukt, det er Sallingsund.

HAVEPLANER, HAVEPLANER, HAVEPLANER...

En meget gammel og smuk landhave på Fyn skal vitaliseres med nye stauder, buske og flere markante formelementer ifa. hække.





Der er stærk trafik på tegnestuen. Aldrig har jeg haft så travlt med nye haveplaner, lige fra en stor landhave på Fyn, en større husmandshave på Sjælland til orangeri og terrasse på Hospice Djursland. Der er også stærk trafik på min blog kan jeg se, og jeg når slet ikke at svare alle de nye faste læsere, som nu har rundet de halvtreds. Men tak til alle for interessen!



Ind i mellem alle haveplanerne, eksperimenterer jeg i mine egne Ellipsehaver. Senest for 14 dage siden, hvor jeg skar de store græs- og studebede ned med en gammel rotorplæneklipper, indstillet på det højeste skær. It looks like s...!! men allerede nu kan jeg se at det pulveriserede hø fra staudebedet laver et fantastisk dækmateriale og hindrer ukrudtet i at spirre alt for meget. Og de grønne spirer af valmuer og allium er allerede på vej op igennem.
Jeg haster hurtigt videre.............!

`Andy Goldsworthy er GULD værd.......´

Andy Goldsworthy

En solformørkelse med corona, i skovbunden, skabt af farvede blade

Flade sten i forskellige farver danner cirkel

Børn i alle aldre burde tvangsfodres med hans videoer på youtube, læses som godnathistorier mindst en gang om ugen, præsenteres for hans verden og værker som inspiration til hvorledes de kan nyde og blive eet med naturen; i skoven, ved havet eller i haven. Samtidig kunne man passende frarøve dem deres sølle klippe-klistre-ark med pressede, tørrede blade, der skal forestille noget abstrakt, som de med garanti ved, mor vil hvine over i bar begejstring.


Bøjede strå danner cirkler på vandspejlet


- Må vi så forlange en ommer!!

Såh så!! - Godt ord igen.



En cirkel af gule blomster i blå blomster

Det handler om landart - landskabskunst - havekunst - haver, men det handler også om meget andet.
Selv bliver jeg banket på plads og hanket op ved hårrødderne, hver gang jeg ser hans værker, der kun eksisterer på film og i smukke bøger med fabelagtige fotografier.
For Andy Goldsworthys landart har meget tilfælles med vores haver: den fløgtige kunstart, og kan være en stor inspiration for have og landskabsarkitekter


En cirkel af flade sten på skrå i en mur


Mht før omtalte tvangsfodring, kunne man forestille sig at der både kunne indflettes filosofi, historie, biologi, botanik, matematik og naturvidenskab i skolerne. Det må da være et emne for natur og teknik-læreren og billedkunstlæreren at lave tema om?
Selv følte jeg mig "kedelig underholdt" i de timer, som barn!!


Mit cirkelrunde spejlbassin

Thank God to Goldsworthy!

Thinking Garden

I England har man for år tilbage, stiftet en forening ved navn Thinking Garden, i forsøget på at få havefaget til at handle om andet og mere end konsumeringsindhold for storforbrugere. Ganske vist er havefolket noget af det mest købestærke folkefærd der findes (også i England) men deres fine havekultur inspirerede en håndfuld fagfolk til at skabe et forum, hvor man kunne diskutere og udbrede kendskabet til havers dybere liggende lag, så som kunsten, filosofien og den kulturelle indgangsvinkel til havefaget.


Mission:
The contemporary aesthetics of gardens
Gardens as they relate to other arts, and garden makers as they relate to other artists
The value of gardens to non-gardeners
The importance of gardens to society
The relationships between gardens and contemporary philosophy including scientific philosophy


En af de haver der er fremhævet som nyskabende og meget anderledes er arkitekten Charles Jenck´ have `The Garden of Cosmic Speculation´. I 2006 havde jeg fornøjelsen at tilrettelægge en Tema på DR2, med bl.a. vores egen havekunstner C. Th. Sørensen, efterfulgt af Charles Jencks mærkværdige have i Skotland. Haven er et kunstværk, der i sit formunivers, bygger på videnskabens landevindinger indenfor de seneste 100 år og fremstår som et havekunstværk, der absolut ikke tager afsæt i hverken Victoriatiden, engelske cottagegardens eller den landskabelige have, som også har rod i en af verdens bedste havelande.


Jeg har aldrig besøgt haven i virkeligheden. Der er mange andre haver der står før på min liste. Men jeg holder meget af det anderledes i denne have, - den har nogle værdifulde mærkelighedskvaliteter og vedkender sig sin tid og ikke mindst afspejler den ejernes filosofi. De enorme terrænmanipulationer blev starten på haven og opstod da Charles og hans nu afdøde hustru Mackie, gravede ud til svømmesø for børnene. Senere fortsatte de morsomme idéer med afsæt i dna-profiler, sorte huller, kometbaner etc.

Sitet Thinking Garden er ikke stedet for have-billeddyrkere, - fotos af den slags er der nemlig ikke ret meget af. Til gengæld er der rigeligt af læsestof for de der ikke holder sig tilbage i det engelske sprog.

Klik ind på linket øverst i linkboksen og læs mere.

Betro ikke din have, blomsterne alene, men......

At betro blomsterne hovedrollerne i en have, er - efter min mening, en af de største fejltagelser man kan foretage sig. En sådan have er kun livfuld i de 6 måneder sommerhalvåret varer. Resten af tiden vil den ligge hen som et røvet smykkeskrin.



Det kan vel ikke undre, at jeg igen er ude med den samme sang: at den succesfulde have, bl.a. er betinget af en god og smuk grundstruktur, stedsegrønne vækster, overbevisende stiforløb med interessante belægninger og fletværk af grene der tegner linjer på himlens skiftende baggrund.






Alligevel er jeg fuld af beundring, når jeg møder folk der praktiserer andre kæpheste end mine egne. Af dem er der både gartnere, samlere, planteteknikere, biologer og landmænd.

En særlig talentfuld af slagsen, der har forfinet sine anlæg ved speciel intelligent brug af planterne, er den engelske havedesigner Dan Pearson.
Klik ind på linket øverst i boksen og nyd hans suveræne stil, hvad angår plante- og farvesammensætninger. Ret meget bedre gøres det ikke.

Det stiliserede vandhul

Det er om foråret de optræder hyppigst, vandspejlene på markernes lavninger efter en fugtig vinter og hvor korn og græs endnu ikke er vokset så højt op, at det skjuler genspejlingen af himlen. Det er her inspirationen til det runde vandspejl i min have er hentet og forenklet i en form så hovedtrækkene træder frem. Jeg bliver ofte spurgt om hvorledes det er lavet, nok fordi jeg har vist billederne her så mange gange og fordi folk synes om enkeltheden i udtrykket: - et rundt vandhul i en græsplæne.


Med sne på ligner bassinet nærmest en våge på en sø.

En jernplade på tre meter i diameter har fået påsvejset en 10. cm. høj, valset jernkant. Det hele er placeret på komprimeret stabilgrus, lagt i water og græsset gror helt ind til kanten. Man skal altså huske at vandspejlets overflade placeres præcist i niveau med græssets overflade. - Det er såmænd det hele!!







På stille dage og med skyer på himlen er det dette motiv som er interessant.

Der kommer kun lidt græs ned i bassinet når jeg klipper plænen og bassinet tømmes og rengøres kun to gange hver sommer for at få nyt vand i. Jeg fylder aldrig på. Det klarer regnvejret. Vandet bliver heller ikke særlig beskidt fordi fuglene kun kan drikke af det, og ikke bade i det (det er for dybt) og de tager bad et andet sted.


Vandspejlet er placeret i overgangen fra græs- og staudebedene til græsplænen ved huset og skal nydes på afstand. Ellers forsvinder spejleffekten.

I det tidlige forår damper vandet om morgenen fra bassinet som fra et mægtigt stort kar, fordi der er så stor forskel på dag og nattemperaturer. Det er smukt, men jeg har endnu ikke nået at fange det på fotostrimmel.

"..... - they know only half the story."

Jeg elsker buksbom og bøg og jeg er dybt taknemmelig for taksen, - lindetræet er mit yndlingstræ og efeuen er en elsket ven. - Jeg må have det ligesom arkitekten der foretrækker tegl, mursten, glas og træ som byggematerialer til sine huse.





Jeg ved godt at de nævnte materialer hverken gør haver eller huse komplette, men de har i århundreder været de væsentligste forudsætninger for at vi har kunnet bo og gennem generationer kunnet glæde vore efterkommere med holdbare haveanlæg. Her er nemlig tale om materialer, der er driftssikre og langtidsholdbare og som tåler tidernes modeluner.

Jeg ved også godt, at der findes en klub af inkarnerede planteracister, der har dømt mine darlings ude, fordi de ikke kan udvise fænomenale floristiske sider som mange andre planter og derfor forsynet dem med øgenavne som kirkegårdsplanter, for at afskrække folk fra at anskaffe sig den slags "vederstyggeligheder". - Eller måske for at signalere, at man har den helt rigtige smag!!?
Men det er taksen, buksbommen,linden og bøgen nok lige glade med.
For det er bl.a. dem der giver os en klar fornemmelse af hvorledes grundstrukturen i en gammel have har været, når vi "udgraver den". Der er sikkert også en mængde frø der begynder at spire, når vi begynder at rode i jorden og de kommer op i lyset: - akelejer og fingerbøl, for eksempel. Sidstnævnte kan gemme sine frø i jorden i omkring 700 år. Men der er ingen garanti for at dens forfædre har stået på samme sted.
Mange af havens blomstrende planter må man betragte som en art indhold i haverne, -som møblementet i vore huse. Og er haven uden struktur, vægge, retning og faste holdepunkter for havens mange planter, mangler den det som huse er karakteriseret ved; at de danner rammer og logistik for dets mennesker. Men det er ikke kun om vinteren at haver behøver en grundstruktur. Det er måske bare mere tydeligt om der er en, eller ej på denne årstid!

Rose Mary Verey udtrykte det en gang så præcist i hendes dejlige bog `The Garden in Winther´: "Fair-weather gardeners are to gardens what interior decorators are to buildings - they know only half the story".