"Sommerblomster er for tjenestepiger"

Sådan proklamerede den franske havearkitekt og skaber af Versailles, André Le Nôtre. - Jeg forstår godt pointen; at det er møjsommeligt langsomt og arbejdskrævende, der skal nurses, man skal pille og holde øje med dem og hvis man glemmer dem klasker de sammen som salat på en stegepande.

 

På opfordring, giver jeg her nogle overlevelsestricks til jernurt og bakkestjerne, så man ikke behøver at ansætte folk.

 

I vores have har vi nemlig løst problemet og efterkommet behovet for sommerblomster på en lidt lettere måde. Der bliver ikke sået i potter eller forspiret og priklet ud. Til gengæld har vi så heller ikke så mange forskellige, nogle gensår sig automatisk hvor de vil, og de mere besværlige, hiver vi op og smider i stalden i tørvejr efter den første nattefrost.

Verbena bonariensis, kæmpe jernurt på dansk, er en af de bedste sommerblomster vi har i vores have. Den er egentlig en staude under sydlige himmelstrøg, men her i Norden opfører den sig som en enårig men gensår sig selv, der hvor den holder af at være. Den har det bedst i jord med godt dræn og afhængig af gødningsmængden bliver den stor eller lille, så det styrer man helt selv. Efter første nattefrost rykker vi alle dem op vi gider, sammen med de dahliaknolde vi orker, eller kan holde ud at gense til næste år. Dahliaerne lægges til tørre i vores frostfrie kælder og verbenaer i plastsække med huller i, opbevarer vi i den gamle stald. Vi banker jorden af dem og klipper ned i 20 cm. over rodhalsen før de proppes i posen. Ofte strør vi lidt spaghnum over, for at de ikke skal tørre ud, men egentlig tror jeg de er bedst tjente med at blive lagt i styrophorkasser i sand og med lidt dække over. Det vigtigste er at de ikke tørrer ud eller bliver for våde så de rådner. Lidt lige så besværligt som dahliaer, hvis du forstår!?

Pointen er, at de ikke må få frost og vand, da fugt og frost sprænger fibrene i planterne. Derfor har jeg ofte haft held med at dække store verbenaarealer til i haven med et tykt bladdække og de er vokset hastigt videre næste forår. Det er absolut også den nemmeste metode.

Med overvintring indendøre, skal man tidligt i gang i foråret, - helst forspirre i marts i potter i drivhuset, før Verbena bonariensis plantes ud midt i maj.

 

Den spanske bakkestjerne, Erigeron karvinskianum på midterste billede, indtog haven her for flere år siden, begyndende som en yndig bellislignende sag i to potter på hver side af bænken. Næste år havde den sået sig selv som karse i sprækkerne mellem fliserne og blomstrede lystigt fra juni til frosten. Siden vender bakkestjernen nu og da tilbage i potterne. Vigtigst for begge disse blomstrende sager er, at de får de rigtige jordbundsbetingelser, hvis man vil udngå at skulle genså. Grus og sandet muldjord, hvor vandet kan løbe væk, er alfa og omega for at bakkestjernen kan forvilde sig ud i haven. De senere år har den indtaget stadig større arealer på vores grusbelagte gårdsplads, - især når vi har været lidt slappe med lugejernet....og helt uden hjælp fra tjenestepiger.