TID TIL BESKÆRING

I filmkunsten er kameraets varierede afstand til motiverne og hermed beskæringerne af de valgte billeder, ét af mange greb man tager i brug når historier skal fortælles. På samme måde tilrettelægger man tidsskrifter, ugemagasiner og havebøger etc., hvor man - groft sagt - deler fotos op i tre hovedkategorier; heltotalerne der viser hele scenen, halvtotalerne der viser udsnit og close-ups der går helt tæt på og portrætterer enkeltindividerne. Både på film, i billedbøger, havemagasiner og på billedbårne blogs kan man bevidst styre udenom det gabende kedelige, og skabe en musisk dynamik ved at anvende ingredienser fra alle tre kategorier. Alligevel må de fleste af os bloggere nok erkende, at vi har tendenser til at fokusere på særlige interesseområder - og at vores foretrukne motiver er lige så afslørende som teksten, på det der optager os mest? Med fare for endnu engang at blive beskyldt for at være overdommer og kassetænker har jeg kategoriseret de tre motivbeskæringer.
Heltotal af mit dobbelte staudebed med prydgræsser i rimdragt. Man kan se; den snoede plæne, en god del af hegnet til højre, stuehuset med det store træ i mellem- og baggrund og til højre røgen fra naboens skorssten og i horisontlinjen; skoven og den disede himmel. Mere enkelt beskrevet: et foto der beskriver det stedsspecifikke.

Heltotaler (når man zoomer helt ud) elskes af arkitekter, landmålere, metrologer, dokumentarister og landskabsarkitekter samt folk der arbejder med de overordnede linjer og som gerne vil fortælle hvor i landet vi befinder os, og hvorledes de nærmeste omgivelser tager sig ud. Heltotalerne beskriver et totalområdes specielle identitet og karakter og for havearkitekterne; hvorledes den overordnede idé med haven er tænkt. Ulempen med disse typer fotos kan være, at selv den mindste køkkenhave kan fremstå som en hel prærie, hvorfor der da også findes mange ”snydebilleder” i denne kategori. Og ganske ofte vil folk føle sig skuffede med hensyn til et anlægs størrelse, hvis de besøger en have de kun har stiftet bekendtskab med igennem havebøgernes heltotaler. I de fleste privathaver er det temmelig vanskeligt at ”skyde” rigtig gode og vellykkede heltotaler med kameraet, fordi alle ”fejl” og mindre heldige områder i haven jo kommer med i motivet. Derfor er heltotalerne netop også de bedste motiver man kan optage med sit kamera, hvis man vil have indsigt i havens arkitektur og grundidé, hvis man vil registrere sine fejl og rette dem og hvis man vil bruge sig selv og kammeraet, som to gode instrumenter, der kan puste nyt liv i haven og `male med den brede pensel´.
 Et udsnit af staudebedet og som kan kopieres af en hver som har lyst til flere græsser i staudebdet.

Halvtotaler er nok mest for blomsterarrangører, havestylister, staudefreaks og malere, der inspirerer til at lave et enkelt bed om, skabe et særligt arrangement en speciel plante- eller farvekombination eller måske i et maleri fokusere på et interessant motiv, som er skåret ud af en helhed. Dermed sagt at man fokuserer på et specielt udvalgt, vellykket område og med halvtotaler kan man da også lave flotte fotooptagelser af gode motiver i de fleste haver. Men det kan måske være lidt svært at vide hvor i landet og hvor på kloden beskueren befinder sig? Her ligger forklaringen også på hvorfor de appellerer til så bredt et publikum. Det er nemlig ikke så svært at forestille sig en sådan staudekombination overført til egen have. Måske har man lige stedet der venter på forbedringen!? Eller et lille bed der trænger til forandring, og hvor arbejdsindsatsen er rimelig overskuelig for at kunne virkeliggøre drømmen. Men man får ingen garanti for at idéen harmonerer med resten af havens virkelighed.

Pennisetum `Hamelen´ er sortsnavnet på denne græs og således en billedidentifikation for dem som har lyst at anskaffe en lignende til sin egen have.

Close-ups/ TÆT-på eller rettere; nærbilleder, anvendes bl.a. af madskribenter, kokke og portrætfotografer, tilrettelæggere af planteskolernes plantekataloger, biologen der elsker sit mikroskop og plantesamleren der ynder at registrere. Disse fotos sætter spot på havens grundmateriale og dets karakter og i langt de flestes haveinteresseredes tilfælde, på plantens anatomiske identitet. Det stedsspecifikke er helt fraværende til fordel for lyssætning og farve. De dårlige fotos skiller sig markant ud fra de gode som glimrer ved de nøjagtige gengivelser af det sanselige, plantens stoflige kvaliteter og tekstur på kronblade og helt tæt på; den dryssende pollen fra støvdragerne, der skal sikre plantens overlevelse. Det er måske derfor at man nu og da kan finde de saftige macrooptagelser en tand for pornografiske?


Selv foretrækker jeg en god kombination af de tre typer fotos.



Det indviklede bliver mere tilfredsstillende hvis, det er bygget på orden, ja endda simpelhed, og den daglige glæde over simpelheden bliver større, hvis den er en fast bestanddel af det indviklede.

ps: Klik ind på The Gardeners Eye http://thegardenerseye.blogspot.dk/ 
og lad dig inspirere til at gå en tur i din egen have lige nu (med vidvinkel), så du får en fornemmelse af hvorledes det står til med din haves rygrad!

13 kommentarer:

  1. Hej Keld Det får mig til at tænke på at på mange blogge, nok også min egen, bliver det let de sidste billeder som bliver vist tidest. og ikke så meget helheds billederne, da mange af os som du også skriver har lidt( Øjenbæer) vi ikke al tid af lyst til at lægge ud til offentlig skue.:O)

    SvarSlet
  2. Hej Helle
    Tak for din kommentar.....men ord som øjebæ er jeg ikke helt enig med dig i. For mig er de nogle skrækeeksemplarer af arrangementer og opsætninger, der i kraft af deres totale mangel på omtanke og blot en smule skønhed, noget der bør tildækkes eller fjernes helt. Og i en hvilken som helst have (hvis det altså ER en have) må der vel være et grønt islæt der formilder? :-) Det er sjældent at jeg ser øjebæer i haverne. Jeg tror egentlig aldrig jeg har set nogen, nu jeg tænker efter.

    go dag
    Kjeld

    SvarSlet
  3. Hej Keld,
    Jeg er enig Jeg kan lide alle tre typer af fotografier. De fleste blogs og tidsskriftartikler har for mange close up skud og ikke nok heltotalerne, jeg spekulerer på, om det er fordi mange haver ikke er godt designet og hele scenen er ikke en særlig flot billede. I det nyeste nummer af Gardens Illustrated, er der en amerikansk haven (som jeg har besøgt mange gange) kaldes Hollister House og jeg tror ikke, de fangede design af haven meget godt. De har mange halv-total skud, men ikke nok hele scenen skud. Det er uheldigt, fordi det er en veldesignet have.

    SvarSlet
  4. Dear Michael
    Thanks for your comment. Exactly the article you mention is a very good example of not using the right photos to tell the right story.
    It´s maybe a hard discipline for all of us amateur-garden-photograhper-freaks!? :-)

    a nice day to you.
    Kjeld

    SvarSlet
  5. mojn Kjeld
    Et spændende emne du klasker op med, og det er sgu' noget om det, vi har vel alle set en del blogs hvori vi KUN ser NÆRbilleder af diverse blomster og busker men ALDRIG haven i helhed, og når man så endelig ser haven i "live" vil den første tanke altid være "jeg troede at haven var større" ???

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Tim
      Måske man skulle tage en kikkert med og vende den omvendt! :-)))

      mojn til dig også
      Kjeld

      Slet
  6. Hej Kjeld. Jeg synes det er helt på sin plads med lidt "indpiskning" her af og til, vi kan alle godt bruge lidt konstruktiv kritik, især når formålet er at gøre vores haver bedre og mere sammenhængende. Jeg vil faktisk tage dit råd om helfoto af haven med i min løbende evaluering af haven, jeg er på ingen måde tilfreds med min have. Faktisk passer mine haveønsker og drømme slet ikke sammen med huset og havens størrelse, men den er på lejet jord, så det bliver de enkelte detaljer jeg glædes over. Men i den næste have, der skal helheden i skarp fokus. Et vigtig perspektiv også på det at blogge.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      Jeg håber du snart får "dit eget". det kan ikke gå for hurtigt, og det fortjener både du og familien og ikke mindst dine evner for at "lave have".
      Glæder mig at du kan bruge mine indspark. De lyder ofte grovere end de er ment.

      Go´ dag
      Kjeld

      Slet
  7. Hello Kjeld,
    despite the fact my translation programm isn't that good in translating Norwegian to German, I liked your post. I also think that there are too less garden photos which show bigger parts of the areas or at least larger parts of beds so that we can image how the gardens really look like. Macros are great for show singular plants but if you want to show the style of your garden they should not be the only possibility.
    Best wishes from Austria,
    Katrin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi Katrin
      Try to translate from danish to english instead! :-)))) It might help a little. I know that the my articles are not the same when they have been translated in the Google-system. I´ve seen your blog again to day, and it´s one af the many, that i want to know much better.

      kindly regards from Denmark

      Kjeld Slot

      Slet
  8. Jeg tror det handler meget om den enkelte situation og hvad det er formidleren vil fortælle/interesserer sig for. Når jeg køber et havemagasin, der indeholder en artikel om f.eks. havedesign eller nye planter, så forventer jeg at billedmaterialet understøtter teksten. Når jeg besøger en havearkitekts blog, forventer jeg også at se billeder af de store linjer i haven. Når jeg besøger andre hobbyhave blogs, forventer jeg at se billeder af det og læse om det blogejeren brænder for.

    Jeg håber da det skinner igennem på min egen lille blog, at jeg har en stor passion for makrofotografering og plantesammensætning, men en meget lille interesse for min haves arkitektur (undskyld!). Interesser samt smag og behag er jo heldigvis meget forskellige ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Gitte
      1000-tak for dit indspark.
      Din blog er jo netop beviset for din store interesse for blomster, frø og det som gror og; tak for det. Der kan man finde meget af det der gør livet nemmere som haveejer, når man søger at få et indblik i hvorledes en plante egentlig ser ud tæt på. Når jeg skriver om hel- og halvtotaler og nærbilleder, så er det fordi jeg selv har oplevet at brugen af mit kamera er ret eensidig (havens arkitektur) og at jeg i stadig flere fag-tidsskrifter finder en stigning i artikler der er baseret på udsnit og nærbilleder på bekostning af selve hovedindholdet og idéerne. og også stadig flere magasiner lover på forsiden hvorledes man skaber en skøn have uden egentlig at beskæftige sig med formen.
      Håber du forstår min pointe. :-)))

      Mange hilsener
      Kjeld

      Slet
  9. Godt emne og tak. For nu ved jeg at jeg har tendens til at tage hel- og halvtotaler (benævnelser som jeg ikke kendte) og har hang ti close-ups:)) Jeg bliver så glad når jeg ser Heltotaler og de må meget gerne følges op af en halvtotal så jeg kan nærstudere kompositionen, fordi jeg synes at jeg lærer så meget af dem - bevares det er fascinerende at se dybt ind i støvdragerne på en blomst, men det er sjovest gennem min egen kameralinse, synes jeg.

    SvarSlet